fredag den 26. november 2010

The Respirators


Vi er blevet anmeldt. http://www.rockfreaks.net/?page=gigreviews&id=390

tirsdag den 16. november 2010

Sløseri med film ordningen.


På mit arbejde har vi en ordning hvor medarbejdere, kan låne film med hjem. Der er bare det problem at folk, ikke altid er lige gode til at skrive sig op. Har derfor lavet dette lille skilt.

Som at pisse i bukserne.

- Rart og varmt til at starte med, men så føler man sig klam.

I går var Jakob og jeg i biffen, for at se:
MTV presents a World Stage Event:

GREEN DAY - 21st century breakdown tour 

Der blev provianteret med snolder og cola før filmen, og vi var på alle tænkelige måde klar til et rockbrav.
Vi havde for inden, lige rundet staden for at få lidt grønt, vi skulle jo ind og se green day! Dette alene var med til at trække aftenen væsentligt op.

Vi havde inden filmen, spekuleret meget i hvilken slags folk der ville komme til at sådan arrangement, og havde regnede med, at der self. ville være et par efterskole elever, men ellers var det jo både sent og mandag, så havde ikke regnet med et så kraftigt "turn-out".

Lad mig starte med at sige, at aldersgruppen har været 14-16 år og at der i den grad ikke var sparret på hverken hårfarve, eyeliner eller cowboybukser som der var klippet til ukendelighed. Samtalen i salen gik, mellem de unge starutter, på alt fra Tokio hotel til røver historier, om hvor vilde de der green day engang havde været.

Efter et par minutter i mørket begyndte filmen, og dette alene udløste en klapsalve der vel har kunne høres langt ud på Axeltorv, og så var stilen lagt! De næste 100 min. ville stå på pølsehav, klapsalver og fællessang for alle pengene, og det var da bestemt også de unge mennesker vel undt, at se deres idoler på storskærm og mødes med ligesindet.

Koncerten var som forventet en bladning af deres 2 seneste plade, spædet op med ”hey oooohs” og alle de gamle klassikere fra efterskole sangbogen. Selvfølgeligt udført med den power og bravur, som de aldrende gentlemen er kendt for.

Når det så er sagt, var det faktisk meget sjovt at sidde som tilskuer til denne fremvisning af rebelsk, men forældre overvåget, idol hysteri, som var at finde hos de unge biografgangere, nok mest fordi man et eller andet sted kunne se sig selv i grønskollingerne. Eller i hvert fald kunne drage paralleller til ens egne erfaringer som ung rockfreak.

Men der slutter roserne også, for filmen var jo en tv-produktion, som der bestemt ikke egner sig til det store lærred. Klipningen var horribel og selvom, man sagtens kan sætte sig ind i at det er svært at klippe 3 timers koncert ned, var det blevet gjort, på en sådan måde at man havde klippede hele den kant, som GD faktisk stadigvæk har live, af og nu stod man tilbage med et stykke neon farvet filt, som var så poleret, at det sagtens kunne blive vist på Disney channel.

Filmen var i det store hele en magt demonstration af green days utrolige showmanship og deres fænomenale crowd controle kogt ned til en magi terning på MTV’s præmisser.

Jeg Gir den derfor 4 fædre (til ære for dem der var taget med deres rebelske afkom i bif)